Jeg hedder Minna. Jeg er uddannet grafiker fra den gamle skole – dengang man lærte hele produktionen at kende, fra den første idé til det færdige materiale, og tidligt fik ansvar for, at tingene faktisk virkede hele vejen igennem.
Siden har jeg arbejdet med kommunikation og virksomheder i mere end 20 år. Som grafiker, selvstændig, virksomhedsejer, medarbejder og leder – på tværs af brancher og med alt fra grafisk design og hjemmesider til markedsføring, AI-synlighed og egne projekter som Livsvejen.dk.
Det betyder, at jeg sjældent ser en hjemmeside, en annonce eller en tekst som en enkeltstående opgave. Jeg ser også det, den skal hænge sammen med: virksomheden, kunderne, budskabet, det visuelle udtryk og det sted, I gerne vil hen.
Ofte er det netop dér, jeg kommer bedst i spil. Når der er mange tråde, mange muligheder eller noget, der bare ikke helt hænger sammen endnu.
Jeg hjælper med at finde retningen, skære det overflødige væk og få tingene til at fungere som en helhed.
For jer betyder det, at I har én at sparre med, som både kan se det store billede og selv få arbejdet helt ud over rampen.